Om Litografi og heliografik

LITOGRAFI OG HELIOGRAFIK

Ib Spang Olsen udviklede og arbejdede med mange forskellige teknikker. Uanset teknik har den litografiske proces og kvalitet altid været et gennemgående element. Derfor kommer mange forskellige grafiske metoder til udtryk i Ib Spang Olsens Tegninger. Du kan se en kort beskrivelse af de forskellige trykkemetoder her:

Litografi:

Lithos betyder sten, og litografi betyder at skrive eller tegne på sten. Princippet bag et stentryk er det kemiske fænomen, at fedt skyr vand. Man tegner direkte på stenen med et fedtholdigt farvestof, imens man væder stenen med vand. Når man valser den fede tryksværte på stenen, vil den kun lægge sig på den tegnede streg, imens de fugtede dele af stenen vil sky sværten. Processen kræver personlig tilstedeværelse af kunstneren bag. Det færdige tryk er således kunstnerens arbejde. For at et billede må kaldes et litografi, skal kunstneren være personligt til stede. Litografier af Ib Spang Olsen findes derfor også kun i en begrænset mængde, hvilket gør dem til oplagte samleobjekter. Litografi er en gammel, kostelig og langsomlig proces, hvorfor man på et i længden bevægede sig væk fra metoden og videre til nye trykkemetoder. Det var dog vigtigt for Ib at videreføre de kvaliteter, der kendetegner den litografiske proces - det særlige udtryk, den høje kvalitet og ikke mindst kunstnerens kontrol med processen - til de nyere trykkemetoder.

Offsettryk

Det litografiske princip, at fedt skyr vand, overførtes i industrialiseringen til teknologien. I offsettryk er stenen udskiftet med en tynd aluminiumsplade. Her påføres sværte og vand automatisk, og den moderne maskine kan trykke tusindvis af ensartede tryk i timen. 

For at overføre originaltegningen til aluminiumspladen er det nødvendigt at “oversætte” stregen til raster: et fint net af små prikker, der tilsammen udgør den tegnede streg. Ibs blyantsstreg havde, ifølge ham selv, ikke godt af denne nødvendige omformning:

“En henkastet blyantsstreg, bestående af nogle tusinde bittesmå, trindt fordelte korn af varierende form og tæthed, bliver til en tyk streg, bestående af nogle tusinde større eller mindre prikker på række og geled. Det er næsten den samme streg som før; det er bare kunstneren, der ikke kan kende den igen." 

Zinkografi

Ibs higen efter den originalgrafiske kvalitet og nærvær gjorde, at han i 1947 arbejdede med zinkografier i de aviser og magasiner, han udkom i. Her ridses motivet direkte på en zinkplade, og billedet får derfor en “hårdere” streg, som de fleste kender det fra xylografi (træsnit). Hvor litografi er et fladetryk, er zinkografiet et dybdetryk. Her er det de højdeforskelle, der opstår ved raderingen, der danner billedet. 

Direkte Kopi - Heliografi

Ib Spang Olsen ønskede at mindske afstanden mellem kunstnerens hånd og de moderne offset-trykmaskiner. Derfor udviklede han i slutningen af halvtredserne en teknik, han kaldte "Direkte Kopi". Med den nye teknik kunne han bruge offset-maskinen til at lave tryk efter det litografiske princip og samtidig undgå at arbejde med raster. Ved at tegne på gennemsigtigt kornet plastikfolie kunne han nemlig springe processen, hvor man var nødt til at lægge raster i tegningen, over. Derved kunne blyantstregen, med sine mange tusinde små fine korn, gengives helt nøjagtigt i trykket.

Metoden, som uafhængigt blev udviklet flere steder i samme tidsperiode, blev senere kaldet heliografi efter Helios, da der ved overførelsen af motivet bruges lys i en fotografisk proces.  

Med den nye metode opnåede Ib original grafisk kvalitet i både bøger og aviser. Ikke mindst opnåede han en nøjagtighed – selv i de små, henkastede blyantstreger med dens mange nuancer - som er en af de mest kendetegnende og markante dele af Ibs streg, som vi kender den i dag.