Om litografi og heliografik - Galleri Ib Spang Olsen

Betegnelsen litografi dækkede oprindeligt over en gammel teknik, hvor kunstneren tegnede eller ridsede motivet i sten eller metal. I dag bruges, og nogle vil mene misbruges, det i  bredeste forstand om alle grafiske kvalitetsværker, der er signeret af kunstneren og lavet i et begrænset oplag. Og det uanset hvilken trykmetode kunstneren har benyttet sig af. Således kan man i dag tale om offset-litografi, digitale print litografier osv.

Ib Spang Olsen udviklede og arbejdede med mange forskellige tekniker. Uanset teknik har den litografiske proces altid været et gennemgående element.

95 procent af de tryk du kan segallerierne, har Ib Spang Olsen tegnet med blyant på transparent plastikfolie. Det gav ham muligheden for at  at få sine illustrationer trykt i litografisk kvalitet. Den teknik kaldte han "direkte kopi" og her følger en nærmere forklaring.


Litografi, stentryk:

Lithos betyder sten - og litografi at skrive eller at tegne på sten. Princippet ved et stentryk er det kemiske fænomen, at fedt skyr vand. Der tegnes på stenen med et fedtholdigt farvestof, imens man væder stenen med vand. Når man valser den fede tryksværte på stenen, vil denne kun lægge sig på den tegnede streg, imens resten af den fugtige del af stenen vil sky sværten.

  • Tine sover, litografi ca 1955, eget tryk

  • Tine sover, litografisk sten 28x42 cm, stenen vejer 14 kilo

Billederne herover viser fint, hvorledes stentryk fungerer og man kan også se stenens omrids på trykket. Hvis man skulle lave flere farver, måtte man lave én sten til hver farve. Som det ses bliver trykket spejlvendt i forhold til stenen.

Offset tryk:

Ib Spang Olsen benyttede sig af mange forskellige teknikker og tegneredskaber. Men blyanten var hans primære redskab. Tryk af blyantstegninger stiller store krav tilgengivelsen af gråtoner - hele spekteret fra sort til hvid. Offsettryk er meget velegnet til at gengive gråtoner og det var derfor oplagt at Ib Spang Olsen benyttede sig af offsettryk.

Offset tryk benytter sig af de samme principper som stentryk, at fedt skyr vand, og man kan derfor med en hvis ret sige, at det også er en litografisk proces. I offsettryk kan man sige at stenen er afløst af en tynd aluminiumsplade. Tryksværte og vand bliver automatisk påført pladen og tryksværten lægger sig på motivet. Derefter afsætter aluminiumspladen trykket på en gummivalse som igen afsætter tegningen på papiret. Derved bliver tegningen retvendt igen. En moderne industri offset maskine spytter tusindvis af ensartede tryk ud i timen. Offset tryk er i dag stadigvæk den mest almindelige måde at trykke.

Moderne 4 farve offset maskine

Moderne 4 farve offset maskine

Raster

For at kunne overføre en tegning på papir til en offset trykplade er man nødt til at reproducere motivet ved hjælp af en fotografisk proces. I denne fotografiske proces er man nødt til at lægge et såkaldt raster-net ud over hele motivet.Raster er et net af ganske små prikker, som tilsammen definerer motivet. Prikkerne er så små at de kun kan ses under lup. Så en blyantsstreg er ikke længere identisk med den streg, som tegneren sætter på papiret, men bliver lavet om til en masse små prikker, som for øjet ser ud som en streg.

I bogen "Fra direkte kopi til heliografik" skriver Ib Spang Olsen:

"Som bekendt omdannes, oversættes billedet ved reproduktion ved hjælp af det illusionsnummer og hæderlige hjælpemiddel, der hedder rasteret. En henkastet blyantsstreg, bestående af nogle tusinde bittesmå, trindt fordelte korn af varierende form og tæthed, bliver til en tyk streg, bestående af nogle tusinde større eller mindre prikker på række og geled. Det er næsten den samme streg som før; det er bare kunstneren, der ikke kan kende den igen."

Direkte Kopi og Heliografik

Ib Spang Olsen ønskede at mindske afstanden mellem kunstnerens håndarbejde og de moderne offset trykmaskiner. Derfor udviklede han i slutningen af halvtresserne en teknik, han kaldte "Direkte Kopi". Med denne teknik kunne han bruge offset maskinen til at lave tryk efter litografiske principper og samtidig undgå at lægge raster i trykket. Ved at tegne på gennemsigtigt kornet plastikfolie kunne han springe den fotografiske proces over, hvor man var nødt til at lægge raster i tegningen. Derved kunne blyantstregen, med sine mange tusind små fine korn, gengives helt nøjagtigt i trykket.

  • Fra Direkte Kopi til Heliografik

"Direkte kopi" blev senere omdøbt til Heliografik. Ib Spang Olsen udgav i 1979 bogen "Fra Direkte Kopi til Heliografik". Her forklarer han meget grundigt om hele teknikken og historien bag. Klik her hvis du vil læse Ib Spang Olsen´s egen forklaring om "direkte kopi."


Her kan du se et eksempel på en blyantstegning lavet på folie. Foliet har en grov og glat side. Den grove side var yderst velegnet til at tage imod blyanten og de små korn den afsætter.

Heliografik i bøger

"Min første bog trykt i direkte kopi, i fire farver, udkom i 1958. Den hed Abrikosia og var skrevet af Thea Bank Jensen. Sidenhen er alle, eller dog så godt som alle, mine børnebøger gjort på denne måde, uden at jeg dog på titelbladet har angivet noget om trykmetoden. Bøgerne har været originalgrafik i den forstand, at der ikke findes anden original til f.eks farvesiderne end dem i selve bogen; den ER originalen".

Ligesom med stentryk måtte Ib lave hver farve på sit eget folie lag. Her kan du se en tegning fra "Det lille lokomotiv" 1963. Bogen er trykt i 3 farver: sort, rød og grøn. Der er ét lag til hver farve og dertil også et lag med gråtoner, i alt fire lag. Alle tegnet med blyant.

  • sort lag

  • grønt lag

  • rødt lag

  • gråtone lag

  • den færdige tegning som trykt i bogen

Heliografik i avistryk

Dagbladet Information var den første avis til at benytte sig af offsettryk. Her kan du læse Ib Spang Olsen´s artikel fra 1966, hvor han præsenterer Information´s læsere for noget helt nyt: Original litografier trykt i avisen.

  • Artikel i dagbladet Information 1966

4-farve tryk

Senere i tresserne og halvfjerdserne udviklede reproteknikken sig og det blev muligt at trykke 4 farve cmyk tryk. Det gav mulighed for at farvelægningen kunne laves med hele farvepaletten på én gang. Herunder kan du se én af originaltegningerne til Halfdan´s ABC. Den sorte blyantstegning ligger på sit eget lag og farvelaget kunne laves på ét lag med alle farver på én gang. Der kunne desuden også laves yderligere lag med tekst eller andre delelementer.

Powered by SmugMug Log In